Som altid blev der kæmpet hårdt på banen inden spillerne til X-Mas Cup i Assentofthallerne gik til aftenfest sammen. Pressefoto
Som altid blev der kæmpet hårdt på banen inden spillerne til X-Mas Cup i Assentofthallerne gik til aftenfest sammen. Pressefoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

X-Mas Cup: Efter kampen på banen var spillerne klar til at feste

De allerfleste håndboldspillere til X-Mas Cup var med til aftenfesten i Assentofthallerne

FAKTA

X-Mas Cup nr. 29

Følgende vinderhold blev kåret:
Old Girls A: Kristrup
Old Girls B: Rougsø KFUM
Grand Old Girls: HIK-Rosendal
Old Boys: Young Guns
Grand Old Boys: KB 1908
Super Grand Old Boys: Hadsten SK

Der blev kæmpet på banen og råhygget i ”3. halvleg”, da over 300 håndboldspillere fra 32 hold lørdag mødtes til den 29. udgave af X-Mas Cup i Assentofthallerne.

Omkring 275 af spillerne blev nemlig også efter at kampene var spillet og deltog i aftenfesten med tre retter mad og med mulighed for dans til duo'en Offenbach til over midnat.

X-Mas Cup er et populært stævne med deltagere ikke blot fra Djursland og Randersegnen. Også hold fra Silkeborgegnen og Himmerland deltog i år.

”Det er tydeligt, at mange 'ældre' håndboldspillere ser frem til denne årlige begivenhed, hvor der er mulighed for at gense gamle bekendte med interesse for håndbold,” siger Erik Engvang fra arrangørerne, Støtteforeningen for Hørning Gymnastikforening.

Præmierne kom fra Øldepotet Randers

Gennem alle årene har X-Mas Cup været en fin blanding af kamp på banen mellem ofte gamle velkendte håndboldrivaler, og så et hyggeligt mødested uden for banen.

”Det er i god overensstemmelse med arrangørernes tanker omkring stævnet, at der udover det håndboldmæssige også er stor vægt på det sociale,” siger Erik Engvang.

I alt 32 hold udkæmpede 41 kampe på dagen fra kl. 9.00 til omkring kl. 18.30, før vinderne efter spændende finalekampe var fundet i de seks rækker.

Traditionen tro og i respekt for stævnets navn fik rækkevinderne overrakt præmier fra en af stævnets hovedsponsorer, Øldepotet Randers.

Gamle håndboldvenner mødes til drabelige dyster på banen inden de går til fest sammen. Pressefoto
Gamle håndboldvenner mødes til drabelige dyster på banen inden de går til fest sammen. Pressefoto
Publiceret: 08. Januar 2017 16:24
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Annonce
ANNONCER
Se flere