Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Visioner fødes i økonomisk trængselstid

Trods en anstrengt økonomi i Ådalshallen i Skørring er der alligevel også overskud til at lade visionerne titte frem i dagens lys.

Foruden den skæve fordeling af haltilskud i Syddjurs Kommune, er en af årsagerne til en anstrengt økonomi i Ådalshallen, at der i dag ikke er særlig mange muligheder for at skabe ekstra indtægter.

For lille

IF Ådalen og andre brugere af hallen lægger beslag på et pænt, stort antal timer i hallen, og det er begrænset, hvor mange flere timer der kan udlejes.

Hallens køkken er for lille til at kunne udvide aktiviteter med bespisning af hallens brugere samt eventuelt mad til den nærliggende børneinstitution, skole og ungdomsklub.

Ud over de nuværende ti spinningcykler i det nedlagte depotrum er det ikke muligt at inddrage yderligere plads til nye aktiviteter.

Hele lokalområdet

Alligevel spirer visionerne dog så meget i trængselstiden, at halbestyrelsen ønsker at inddrage hele lokalområdet for at se på de muligheder, man har for i jubilæumsåret at sikre den nu 25 år gamle idrætshal yderligere 25 år.

”Hvis der skal løftes et projekt om hal- og aktivitetsudvidelser m.m. omkring skole, hal og børneinstitution, kan hallen ikke gøre det alene. Lokalområdet må løfte det i fællesskab,” siger formand for Ådalshallens bestyrelse, Torben Langballe.

”Udfordringen består i at få sået de første frø for at få folk engageret til at komme med input, ønsker, visioner, idéer, tanker m.m. for at få sat fokus på et samlingspunkt for Ådalsområdet de næste 25 år.”

Opstartsmøde

Ådalshallen indkalder derfor til et opstartsmøde torsdag 6. maj kl. 19 i Ådalshallen for at få sat i gang i en proces. Alle områdets beboere er velkomne.

Senere på året forventer man sammen med Lokalrådet i Ådalsområdet at indkalde til et større møde for en bredere drøftelse af fremtiden og de mange muligheder.

Publiceret: 19. April 2010 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt