Viking Pindstrup er klar til sæsondebut i Serie 4. Fredag aften kommer Lystrup på besøg på Pindstrup Stadion. Foto: Lars Norman Thomsen
Viking Pindstrup er klar til sæsondebut i Serie 4. Fredag aften kommer Lystrup på besøg på Pindstrup Stadion. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Seriefodbold - Serie 4: Viking Pindstrup optimister før sæsondebut

Der er blevet trænet godt op til fredagens hjemmekamp mod Lystrup, lyder meldingerne fra Viking Pindstrup

Den nyvalgte formand for Pindstrup Hallens Cafeteriaforening, Villy Niels Busk, har købt rigeligt med stadionpølser med tilbehør i forventning om, at der dukker mange tifosis op fredag aften i sydkurven på Pindstrup Stadion, når de lokale helte, Viking Pindstrup, spiller første turneringskamp efter oprykningen til Serie 4.

Modstanderen er forstadsaarhusianerne Lystrup IF. 

Det er Lystrups tredjehold, der dukker op på Pindstrup Stadion. Klubben har også seniorhold i Danmarksserien og Serie 3.

Hjemmeholdet er optimister før sæsondebuten i Serie 4. Den flotte oprykning fra Serie 5 før sommerferien har været med til at øge troen på, at det nu er muligt at etablere sig i Serie 4 med makkerparret Michael Albert Schmidt og Stephen Norbury som trænere.

"Der er blevet trænet godt efter sommerferien, og det har været så hårdt, at jeg ikke kunne følge med," fortæller Karsten 'Driver' Møller, videomand og webmaster i Viking Pindstrup.

Han og resten af klubben glæder sig over, at man på herreseniorsiden også kan mønstre et syvmandshold og et ditto på damesiden.

 

Mads Krog (th.) er blandt de sikre i Viking Pindstrups startopstilling. Foto: Lars Norman Thomsen
Mads Krog (th.) er blandt de sikre i Viking Pindstrups startopstilling. Foto: Lars Norman Thomsen

En debutant

Viking Pindstrup har i sommerpausen fået tilgang af Andreas Møller Skjøtt Hansen, der er kommet fra Kolind-Perstrup, hvor det i sidste sæson blev til et par optræpdender i Serie 2, men ellers spillede han primært på andetholdet i Serie 4.

Andreas Møller Skjøtt Hansen er søn af den tidligere førsteholdsspiller i Viking Pindstrup, Peter Skjøtt 'Bakkevej' Hansen.

"Holdet til aftenens kamp er endnu ikke helt på plads, fordi der er tvivl om et par skadede spillere," siger Karsten 'Driver' Møller.

Han forventer, at følgende er med:

Bjarni Holalag,i Andreas Johnsen, Chris Johnsen, Czeslaw Jankiewics, Joakim 'Jokke' Jørgensen, Mads Krog, Mads Schmidt, Martin 'Ponny' Jørgensen, Mathias Nygaard, Patrick Falther, Ragnar Niclasen, Stefan Quist og Andreas Møller Skjøtt Hansen.

Mikkel Kjær spiller muligvis. Det afgøres i løbet af fredagen. Topscorer Chris Johnssen og Mikkel Ejlersen døjer med rygskader, men førstnævnte forventes klar.

Mads Qvist Hjarsbæk og Ole 'Gamle Ole' Bak er på skadeslisten, mens Jakob Skorstensgaard er forhindret på grund af arbejde.

En af sidste sæsons bedste, Sander Mikkelsen, var ikke til træning tirsdag, så Karsten 'Driver' Møller forventer først, at han træder ind på holdet senere i turneringen.

Der er kampstart klokken 19.

Der bliver gang i sagerne fredag aften på Pindstrup Stadion. Foto: Lars Norman Thomsen
Der bliver gang i sagerne fredag aften på Pindstrup Stadion. Foto: Lars Norman Thomsen

Ny dametræner

Dameholdet, der begynder turneringen med en udekamp 21. august på Lime Stadion mod Ådalen, har fået føjet et nyt trænernavn til.

Tony Hansen, tidligere målmand i klubben og tidligere målmandstræner i Kolind-Perstrup, er blevet tilknyttet som træner.

En funktion han deler med Maria Dejløw, som er spillende træner. Hun vogter tillige målet hos Viking Pindstrups damer.

Det nyetablerede syvmandshold på herresiden, der har Kim 'Nimmer' Rasmussen som chef, spiller sin første kamp lørdag 19. august.

På Pindstrup Stadion møder holdet lokalrivalerne fra IF Midtdjurs, der anføres af brødrene Jacob og Benjamin Nørgaard, klokken 15.

Publiceret: 11. August 2017 07:43

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112