Fra venstre præsident Erling Mikkelsen, president elect Børge Møller, Flemming Hynkemejer og Stig Keiser Rasmussen foran Rotarys klublokaler på Hovedgaden 41 i Rønde. Foto: Martin Schultz
Fra venstre præsident Erling Mikkelsen, president elect Børge Møller, Flemming Hynkemejer og Stig Keiser Rasmussen foran Rotarys klublokaler på Hovedgaden 41 i Rønde. Foto: Martin Schultz
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rønde: Rotary inviterer til jubilæums-event med kendte navne

Rønde Rotary Klub fylder 50 år og inviterer lørdag til en event med flere foredragsholdere på KulturHotellet

FAKTA

Se videointerview med præsident Erling Mikkelsen fra Rønde Rotary Klub på Adresseavisens facebookside.

Tidligere borgmester og historiker Vilfred Friborg Hansen, nuværende borgmester Claus Wistoft, godsejer Anne Sofie Gamborg, direktør for Land & Fødevarer Karen Hækkerup, og hjerneforsker og Moment-restauratør Morten Storm Overgaard.

Det er de interessante navne, som Rotary Klub Rønde har udvalgt til at komme med indlæg, når klubben i anledning af sit 50 års jubilæum lørdag 18. marts fra kl. 13 til 16 inviterer alle interesserede til at være med til at fejre klubben på KulturHotellet i Rønde med et arrangement, som både ser bagud og fremad.

”Vi har valgt at lave et arrangement, som trækker linjer fra fortid til nutid og fremtid, set ud fra Rotarys værdier,” siger klubbens præsident Erling Mikkelsen.

”Vores indlægsholdere vil have hver sit fokus på historien, nutiden og fremtiden ud fra forskellige vinkler og perspektiver. Men i centrum for vores virksomhed står Rønde som et knudepunkt for den vilde natur, den dyrkede natur, land og by, samt dannelse og nydelse.”

Også plads til de unge

Rønde Rotary Klub er en stærk klub, hvor mange forskellige mennesker gennem 50 år fra hver sit udgangspunkt har bidraget til at udvikle en fælles identitet som mennesker og klub. I dag har klubben 56 medlemmer og det er et tal, som har ligget stabilt i den størrelsesorden i mange år.

Medlemmerne mødes hver torsdag i klubbens lokaler i bunden af bygningen på Hovedgaden 41. Her spiser man sammen og deltager hver gang i et foredrag, hvor en af klubbens medlemmer eller bidragydere udefra sætter fokus på et emne, som kan skærpe deltagerne indsigt og udvide deres horisont.

”Vi er et lokalt erhvervsrettet netværk, som arbejder med velgørenhed både hjemme og ude og med et internationalt udsyn og perspektiv. Vi er flest mænd, men har også kvinder med i vores klub, og vi er mange forskellige erhverv. Vi har også været i stand til at trække yngre kræfter til, og vi synes også, at vi med vores aktiviteter forstår at forny os,” siger Erling Mikkelsen.

Karen Hækkerup slutter af

Til jubilæumseventen vil et tema være Røndes forankring mellem land og by, mellem natur og dannelse, og i brudfladen mellem den vilde og den dyrkede natur.

Mens borgmester Vilfred Friborg Hansen tager sig af lokalområdets historie, så vil en af de markante erhvervsskikkelser i lokalsamfundet, godsejer Anne Sofie Gamborg fra Møllerup Gods tale om “Fremtidens dyrkede natur”. Også borgmester Claus Wistoft har sine rødder i landbruget og vil tale om en sund fremtid for Rønde og Syddjurs. Morten Storm Overgaard vil tale om den bæredygtige Restaurant Moment på Friland, og så slutter dagen med en sand sværvægter, når den tidligere justitsminister og nuværende direktør for Landbrug & Fødevarer Karen Hækkeurp får ordet.

Hele KulturHotellet tages i brug til arrangementet med både foredrag, udstillinger og plads til at netværke.

Alle er velkomne til eventen, men det er nødvendigt at tilmelde sig hurtigst muligt til flemhynk@gmail.com

Publiceret: 15. Marts 2017 10:24

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!