The Six Pack i Betales-opstilling: Fra v.: trommeslager Martin Lund Rasmussen, rytmeguitarist Henrik Jørgensen, tagentspiller Vilhelm Vahle, leadguitarist Søren Grentzmann, bassist Tue Arnkil Jørgensen og forsanger Holger Jensen. Foto: Lars Norman Thomsen

Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Rock'n'roll: Drengeklubben klar til at lægge Koed ned

Sæt seks modne mænd med hang til rockmusik sammen i et et obskurt øvelokale - så får du The Six Pack uden filter

Der er intet så skønt og livsbekræftende som en drengeklub bestående af modne mænd i deres bedste alder, der en gang om ugen mødes for at spille rockmusik, drikke hjemmebrygget øl og snakke om livet og døden og alt det, der ligger derimellem.

En vits eller to og et par drillende kommentarer hører naturligvis med.

Sådan fungerer det, når det lokale band The Six Pack mødes en gang om ugen i et øvelokale i Kolind.

Trommeslager Martin Lund Rasmussen er gået på pension som folkeskolelærer, men har fortsat masser af energi og virkelyst til at kaste sig over nye opgaver
Trommeslager Martin Lund Rasmussen er gået på pension som folkeskolelærer, men har fortsat masser af energi og virkelyst til at kaste sig over nye opgaver

Lokalavisen har en aktie

Øvelokalet er et lille, ja faktisk miniatureagtigt baghus i haven til bassistens bolig.

Det er så lille, at man virkelig kommer hinanden ved her, og flytter man en fod, er det meget tænkeligt, at man slukker for et eller andet.

Men det er det helt rigtige sted for en drengeklub, som har holdt sammen i mange år, og som Lokalavisen har en lille aktie i.

I juni 2010 lancerede Lokalavisen en konkurrence i spalterne, hvor læserne kunne foreslå et navn til bandet mod at få en hjemmekoncert stillet gratis til rådighed.

Navngiveren var den rockinteresserede Birger Sørensen, Ryomgård, mangeårig følgesvend til Poul Krebs og mastermind for dennes fanklub.

Bandnavnet blev afsløret ved sommerfesten i Kolind det pågældende år.

The Six Pack var det rigtige og mundrette navn til de seks herrer.

Det kunne næsten ikke være anderledes.

Bassist Tue Arnkil Jørgensen sørger for, at der er bund i tingene. Foto: Lars Norman Thomsen
Bassist Tue Arnkil Jørgensen sørger for, at der er bund i tingene. Foto: Lars Norman Thomsen

Ny mand ved tangenterne

The Six Pack har holdt sammen i tykt og tyndt i de næsten syv år, der er gået siden, at bandet blev holdt over døbefonten i festteltet i Kolind.

Dog er der skiftet ud på pladsen bag tagenterne, hvor Finn Laursen er stoppet, fordi han er flyttet fra området.

The Six Pack har fået en yderst veltrimmet og velspillende Vilhelm Vahle med i stedet.

Nyeste mand i The Six Pack, Vilhelm Vahle, er i høj grad spilfordeleren i bandet fra sin position bag tangenterne. Foto: Lars Norman Thomsen
Nyeste mand i The Six Pack, Vilhelm Vahle, er i høj grad spilfordeleren i bandet fra sin position bag tangenterne. Foto: Lars Norman Thomsen

Det swinger

Da Lokalavisen var på besøg i øveren og blev beværtet med en hjemmebrygget porter, vankede der også et par numre.

“Du får lige vores sætliste her,” lød det fra trommeslager og mastermind Martin Lund Rasmussen, som fortsat har det samme drive, som da han var lærer på Kolind Centralskole og brugte fritiden på at lave lokalradio.

Indrømmet ...The Six Pack swinger endnu mere end for syv år siden.

Sammenspillet sidder i skabet, og der bliver spillet med Schwung og en god feeling med plads til afmålte solo-indspark fra leadguitarist Søren Grentzmann og tangentspiller Vilhelm Vahle. Bassist Tue Arnkil Jørgensen, der i de unge år spillede i den aarhusianske rock-punk gruppe The Funerals, spiller med et drive, der understøttes af Martin Lund Rasmussens trommespil, medens vokalisten Holger Jensen og korsanger og rytmeguitarist Henrik Jørgensen sætter ord på.

The Six Pack spiller op til fest og farver i Koed Forsamlingshus fredag den 28. april. Der er spisning først.

“Billetprisen er 150 kroner, men vi spiller også til langt ud på natten,” lover Martin Lund Rasmussen.

Kvinder er også velkomne, når drengeklubben spiller op.

Guitarist Søren Grentzmann sørger for velvalgte riffs og soloture, men han kommer altid hjem igen. Foto: Lars Norman Thomsen
Guitarist Søren Grentzmann sørger for velvalgte riffs og soloture, men han kommer altid hjem igen. Foto: Lars Norman Thomsen
Forsanger Holger Jensen (th) og rytmeguitarist og korsanger Henrik Jørgensen fanget i et koncentreret øjeblik. Foto: Lars Norman Thomsen
Forsanger Holger Jensen (th) og rytmeguitarist og korsanger Henrik Jørgensen fanget i et koncentreret øjeblik. Foto: Lars Norman Thomsen
Publiceret: 20. April 2017 16:03

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
ANNONCER
Se flere