Pernille Marcucci Frederiksen afløser Else Bugge Jørgensen som afdelingsleder. Pressefoto
Pernille Marcucci Frederiksen afløser Else Bugge Jørgensen som afdelingsleder. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Ny afdelingsleder for HF og VUC

Når de HF-studerende møder ind på VUC Djursland i Grenaa og Hornslet, bliver det med en ny afdelingsleder i kontoret på Vestervej i Grenaa.

Pernille Marcucci Frederiksen afløser Else Bugge Jørgensen, der valgte at gå på pension ved slutningen af sidste skoleår. Selvom Pernille er nyansat på VUC Djursland, er hun dog ikke uvant med hverken uddannelsesverdenen eller VUC.

”Jeg er jo selv rundet af VUC. Jeg er en af dem, som først tog en HF som 25-årig efter at have været ude og arbejde. VUC var meget værdifuldt for mig,” siger Pernille Marcucci Frederiksen i en pressemeddelelse.

18 års erfaring

Derefter gik turen til Aarhus Universitet med en cand. mag i Dansk og Religion.

”Efter universitetet har jeg tilbragt mit arbejdsliv i undervisningsverdenen som erhvervsskolelærer, akademisk medarbejder, HF-lærer og mellemleder.”

Senest arbejdede Pernille med EUX-uddannelsen på Kalø Landbrugsskole – og ser nu frem til arbejdet med HF i Grenaa og Hornslet.

Publiceret: 11. August 2017 09:30
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere