Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Narkobilist snuppet i Allingåbro: Havde ulovlig foldekniv på sig

38-årig mand erkendte at have røget hash

En 38-årig mand blev tirsdag klokken 13.10 anholdt, efter han blev standset af en patrulje på Jordrampen i Allingåbro.

Betjentene bemærkede, at bilen så noget medtaget ud og besluttede at undersøge den nærmere. De standsede derfor bilen og tog kontakt til den 38-årige fører.

LÆS OGSÅ: Travl mandag for redningspersonale: Flere færdselsuheld på Djursland

Han virkede påvirket, og han indrømmede da også at have røget et par joints for et par dage siden, men han mente, at hashen måtte være ude af blodet nu.

Narkometeret viste dog det modsatte.

Da betjentene tog et kig i bilen, fandt de en ulovlig foldekniv, så den 38-årige fik ud over en sigtelse for narkokørsel også en sigtelse for overtrædelse af knivloven.

dp

Publiceret: 01. November 2017 11:40

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere