Ebeltoft Marineforenings Mandskor sanf for ved protestaktionen
Ebeltoft Marineforenings Mandskor sanf for ved protestaktionen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Miljø: Kommunerne på Djursland og på Samsø siger nej til havbrug

"Vi vil have indflydelse på, hvor eventuelle havbrug skal placeres. Og vores indflydelse går i retning af et nej til havebrug i Kattegat ud for Djursland," lød det fra Norddjurs borgmester Jan Petersen ved mandagens protestaktion

Af Flemming Seiersen

Hvad står modstandergruppens navn, BLAK egentlig for? Jo, gruppen er opkaldt efter en sort sten ved øen Hjelm. Stenen dukker op, når det er lavvande. Og det er netop bl.a. i farvandet ved Hjelm, at der søgt om at få placeret et havbrug.

Journalist Flemming Seiersen, Ørsted, har tilsendt denne frontberetning fra mandagens protestaktion til havs ud for Hjelm mod tre planlagte havbrug ud for de djurslandske kyster:

Lov nr. 111 om tilladelse til flere havbrug kommer til 2. behandling i Folketinget på torsdag den 18.. maj og 3. behandling torsdag 23. maj.

Det opildnede de mange demonstranter om bord på tre kuttere og andre fartøjer fra bl.a. Greenpeace, der deltog. Et flot syn var det, da solen brød frem mandag formiddag. da de tre kuttere sejlede ud fra Øer Havn - fulgt af andre fartøjer.

De sejlede til farvandet mellem øen Hjelm og Djursland, hvor de placerede sig med et banner mellem masterne på organisationen Levende Havs ”Anton” med teksten : ”STOP HAVSVIN-ERI”.

Jens Galschiøt-skulptur ,”Havfruen”,fik, da 'Anton' var kommet Hjelm, ordet via en højtaler
Jens Galschiøt-skulptur ,”Havfruen”,fik, da 'Anton' var kommet Hjelm, ordet via en højtaler

Højt humør trods dyster baggrund

Trods den dystre baggrund – i værste fald nye havbrug I farvandet – var humøret højt om bord på fartøjerne.

Ikke  mindst på ”Anton”, hvor  Ebeltoft Marineforenings Mandskor, iklædt matrosuniformer og dirigenten en admiralsuniform, lagde for med en sang  akkompagneret af tre musikere.

Vi får lort i hovedet

Derefter fik den 2 meter høje Jens Galschiøt-skulptur ,”Havfruen”,ordet via en højtaler.

Hun var og er dybt skuffet over, hvordan menneskene behandler havet og naturen i det hele taget. Ikke mindst de politikere, der vil have flere havbrug.

"Det betyder, at alle os i havet får lort i hovedet," sagde hun til stort bifald fra de mange tilhørere - også på de andre fartøjer.

Vores borgere betaler for et rent miljø – havbrug gør ikke

Samsø's socialdemokratiske borgmester, Marcel Meijer, var forarget over, at borgerne betaler for at få renset spildevandet, mens havbrug bare kan forurene:

"Hver eneste husstand på Samsø betaler 5-6000 kr. om året i spildevandsafgift for at få renset deres spildevand. På den måde forhindrer vi, at der bl.a. bliver lukket 5 tons kvælstof ud. Havbrug må pludselig lukke flere hundrede tons kvælstof ud," fortsatte borgmesteren.  

Fjerner ikke medicinrester og gift

Det inspirerer ikke ligefrem borgernes lyst til at gøre noget. De metoder, der skal bruges til at reducere forureningen fra havbrugene fjerner ikke f.eks. medicinrester og andre giftstoffer fra  havbrugene, sagde Samsø borgmester.

Det vil skade turismen

Byrådsmedlem Torben Terkelsen, Venstre, Syddjurs Kommune, tilsluttede sig kollegernes kritik og sagde, at havbrug risikerer at ødelægge turismen. Et erhverv, som er meget vigtigt for kommunerne på både Djursland og Samsø.

Turismen betyder mange arbejdspladser. Havbrugene giver ikke arbejdspladser i vores kommuner. Og heller ikke mange arbejdspladser i det hele taget, som tilhængerne af havbrug ellers påstår.

5.500 underskrifter mod havbrug – flere kommer til

Demonstrationen sluttede med, at den lokale modstandsgruppe, BLAK,  afleverede 5.500 protest-underskrifter til borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune.

Selv om miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har nægtet at modtage underskrifter fra borgerne, lovede borgmesteren, at han nok skulle sørge for, at ministeren får dem. Underskriftindsamlingen fortsætter hele sommeren på Djursland:

"Og vi har endnu ikke mødt nogen, der går ind for havbrug," sagde Sofie Magos og Anna Ebbesen, der afleverede underskrifterne. 

Og så var der fædrelandssange og musik igen. Selvfølgelig bl.a. ”Havet omkring Danmark”.

Publiceret: 17. Maj 2017 11:25
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt