Kommunalvalg 2017
Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Vi skal tage hånd om unge med angst

Af Lars Møller (A), formand for Voksen og Plejeudvalget i Norddjurs og Pernille Møgelvang Dohn, Underviser i LÆR AT TACKLE og Angstramt:

“I gennem de seneste år har der været en stigning i antallet af unge med angst og depression. Får en ung person angst og depression kan det have store negative konsekvenser i dagligdagen. Det kan gøre det rigtig svært at komme i gang med og, ikke mindst, gennemføre en ungdomsuddannelse samt at fastholde relationer, både til familie og venner.

Vi oplever også dette som en udfordring for vores unge i Norddjurs. Det ønsker vi, at der skal tages mere hånd om.

Tidligere var Sundhedsskolen i Grenaa med til at udvikle et kursusforløb i ”LÆR AT TACKLE angst og depression” sammen med Komiteen for sundhedsoplysning, som var målrettet unge i alderen 15-25 år. Tilbuddet blev stoppet da det, dengang, var svært at skaffe undervisere.

Vi vil arbejde for, at dette tilbud kommer på Sundhedsskolens program igen, og især arbejde for at der særligt fokuseres på kursusforløb, hvor der kun er unge med. Der er sikkert også et behov i andre aldersgrupper, men skal vi have de unge med, skal det være på ungehold med andre unge deltagere. Det er også vigtigt at have fokus på opfølgning efter kurset, enten ved at mødes fysisk eller på Facebook, som det de unge fra det første hold i Grenaa gjorde.

Som ung med angst og depression kan man føle sig meget alene og have et stort behov for nogen at tale med og få hjælp fra. Skaderne, efter angst og depression, kan følge en i mange år og få stor, negativ, indflydelse på ens liv, hvis ikke man får nogle redskaber til at tackle det. Derfor tager vi sammen fat i dette og vil arbejde for, at vi tager unges angst og depression alvorligt.”

Publiceret: 17. Oktober 2017 05:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere