Kommunalvalg 2017
Orla Lund. Arkivfoto.
Orla Lund. Arkivfoto.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Myterne om skolerne i Norddjurs

Af Orla Lund, Elmestien 2, Øster Alling:

“Diskussionen om skolestrukturen fylder endnu engang debatten op til kommunevalget. Alle erkender, at vi nok har et dyrt skolevæsen i Norddjurs. Men nogen mener også, at vi får noget for pengene. Andre at der er for mange skoler, de er dyre at drive, og det er tvivlsomt, om det man får noget særligt for de ekstra midler.

Jeg har set på, hvor Norddjurs står i forhold til nogle sammenlignelige kommuner. Jeg har valgt Ikast-Brande med 40.981 indbyggere, Morsø med 61.646 indbyggere og Norddjurs med 38.099 indbyggere - alle 3 pr. 31.12.2016.

I aldersgruppen 6-16 år var der i Norddjurs i 2007 jfr. de kommunale nøgletal: 5.634, i 2016: 4.457 et fald på 1.177. I Ikast-Brande 6.071 i 2007, i 2016: 5.942 et fald på 129 og Morsø i 2007: 9067, i 2016: 7397 et fald på 1.670.

Det kan være interessant at se på, hvilke økonomiske konsekvenser det har haft. Selv om der er 1.177 færre børn i den skolepligtige alder i Norddjurs, er udgiften pr. elev fra 2007 til 2016 steget med 13.000 kr. årligt. I Ikast-Brande faldt elevtallet med 129 med en udgiftsstigning på 18.000 kr. pr. elev fra 2007 til 2016. I Morsø faldt elevtallet med 1670 fra 2007 til 2016 samtidig med, at udgifterne steg med 17000 kr. pr. elev.

Antal skoler i de 3 kommuner var i Norddjurs 2007: 12 og det samme var tilfældet i 2016. I Ikast-Brande var antallet i 2007: 13 og i 2016 12,5. i Morsø var der 2007 21 skoler og i 2016: 16,5.

Antal elever i skolerne var i gennemsnit i 2007 i Norddjurs 371 og i 2016: 274. I Ikast-Brande i 2007: 381 og i 2016: 357. i Morsø 2007: 266 og i 2016: 419.

Klassekvotienten var i Norddjurs 2007: 23,5 i 2016: 19,7. I Ikast-Brande 2007: 20,7. I 2016: 21,4. i Morsø 2007: 20,7. I 2016: 22,8.

Ikast-Brande har ikke haft noget nævneværdigt fald i elevtallet, og deres udgift pr. elev er i perioden 2007 – 2016 steget med 18.000 kroner pr. år, men har dog godt 6.000 kr. mindre i udgift pr. elev pr. år end Norddjurs og stort set samme antal skoler. I Morsø er udgiften pr. elev i perioden steget med 17.000 kr. selv om de har reduceret antallet af skoler med 4,5. Til gengæld er antallet af privatskoleelever 29,2 pr. 100 elever. Hvilket må siges at være ekstremt højt. Noget tyder på, at når man nedlægger en folkeskole, skyder der en friskole op. Men det skal siges, at der har altid været mange friskoler på Mors.

I Norddjurs har vi haft et stort fald i børn i aldersgruppen 6-16. Dette har ikke givet sig udtryk i færre skoler, undtaget Voldby Skole der nedlagde sig selv. Hvor klassekvotienten er steget i de 2 andre kommuner, er den faldet markant i Norddjurs. Når vi bruger så mange penge på vort skolevæsen, giver det sig så udslag i en større tilfredshed og bedre karakterer? Det er der ikke umiddelbart noget der tyder på.

Ifølge Undervisningsministeriets oversigt over skolernes karaktergennemsnit var det Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole og Vestre skole, der var topscorere i Norddjurs med 7,4 og 6,9 (korrigeret socialt) i 2016. Medens Auning og Ørum skoler lå på beskedne 5,1 og 5,4.

Jeg går ud fra, at meningen med at have et skolevæsen er at bibringe eleverne de bedst mulige kundskaber. Det ser ikke ud som om, at det er det, som vi får ud af det i Norddjurs. Jeg har noteret mig, at nogen mener at skolerne, som de er, skal virke tiltrækkende på folk udefra, så elevtallet stiger.

Det er der ikke umiddelbart noget, der tyder på. Pas på med at opretholde myter.” 

Publiceret: 13. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt