Kommunalvalg 2017
Jørn Juul Sørensen, frontman for Det Radikale Venstre i Norddjurs. Arkivfoto
Jørn Juul Sørensen, frontman for Det Radikale Venstre i Norddjurs. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Lær af Silkeborg - stop med at svinge pisken over arbejdsløse

Af Jørn Juul Sørensen, spidskandidat, Radikale Venstre:

“Der tales om fyringer - Norddjurs Kommune har fundamentalt fat i den forkerte strategi.

Vi skal i stedet som kommune proaktivt investere langt mere i beskæftigelsesindsatsen.

Vi skal ansætte flere socialrådgivere, der kan give individuel og handlingsrettet rådgivning. Hvad skal de så lave?

* De skal altid tage udgangspunkt i den enkeltes historie og personlige problemer

* De skal arbejde mere kreativt med beskæftigelsen, gennem blandt andet nye arbejdsmetodikker og inddragelse af den enkelte borgers netværk

* De skal have mere tid – (læs: langt færre sager) - til at rådgive og hjælpe den enkelte i uddannelse eller job, blandt andet ved at give personlige og faglige kompetenceløft til den enkelte

* De skal skabe menneskelige succeser hver dag, i stedet for at bruge tiden på kontroller, sanktioner og dokumentation

* De skal styrke deres netværk til virksomhederne på Djursland

* De skal tage cyklen, sammen med den arbejdsløse, kontanthjælpsmodtageren eller flygtningen, og cykle til de virksomheder, der har åbne og halv-åbne døre.

Radikale Venstre foreslår, at der ansættes 10 ekstra dygtige og kompetente sagsbehandlere på jobcentret i Norddjurs Kommune.

Det koster selvfølgelig nogle penge – men vil hurtigt give et overskud, fordi vi kan flytte markant flere i beskæftigelse. Det mindsker presset på kommunens udgiftskonti og giver gennem øget skattebetaling i stedet øgede indtægter.

Aktuelle erfaringer fra Silkeborg Kommune viser, at der her ligger en nettofortjeneste på ca. 10 mio kroner pr. år til nye investeringer i kommunal velfærd eller kommunale projekter.

Og ikke mindst vil det bidrage til at kollegerne på jobcentret får mere kvalitet i arbejdet og mere arbejdsglæde, og at flere borgere bliver glade for igen at være selvforsørgende. Ud af i alt 660 borgere, der pt. har deltaget i projektet i Silkeborg, er 300 indtil videre kommet i job.

Lad os gøre op med den praksis, ”at hvis man svinger pisken, så springer de arbejdsløse op og er super friske”.

Publiceret: 16. Maj 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt