Kommunalvalg 2017
Allan Gjersbøl Jørgensen
Allan Gjersbøl Jørgensen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV17 - debat Norddjurs: Fleksibilitet skaber arbejdsglæde på skolerne

Af Allan Gjersbøl Jørgensen, Norddjurs Kommunalbestyrelse - kandidat til KV17:

“Vi skal i den kommende valgperiode forsøge, at gøre vores lokale folkeskole mere fleksibel. Det vil sige, at vi for det første skal lade den konkrete skole selv aftale en mere fleksibel arbejdstid, at vi for det andet skal skabe rammerne for pædagogisk og didaktisk fleksibilitet og vi for det tredje skal give den enkelte skole og lærer fleksibilitet vedrørende brugen af ikke-lovpligtige nationale test.

1) Arbejdstiden kan ikke besluttes centralt, således alle, eller et stort flertal, kan se sig selv i aftalen. Derfor skal vi søge, at den konkrete skole selv aftaler, hvordan det vil være bedst på dets arbejdsplads. Jeg tror på, at vi kan få bedre resultater i folkeskolen ved blandt andet, at have nogle mere tilfredse, stolte og dedikerede undervisere. Øget indflydelse på tilrettelæggelse, forberedelsestider osv. tror jeg skaber RO og arbejdsglæde. Det er i hvert fald dét jeg stadig kan mærke i en gymnasiesektor, der ellers også er presset.

2) Imens jeg har været underviser på Grenaa Gymnasium har mange pædagogiske og didaktiske vinde blæst ind over undervisningsområdet: Cooperative Learning, mere It og web 2.0, innovation, brain breaks og senest John Hatties Synlig Læring. Var læringen før dette USYNLIG Som kommune skal vi følge med den pædagogiske og didaktiske udvikling, men vi skal også gøre det fleksibelt for den enkelte underviser, at skabe sig sine arbejdsformer og værktøjer.

3) Folkeskolerne skal selv bestemme, hvor mange af de ikke-lovpligtige tests de vil gennemføre. Vi kan ikke undgå de lovpligtige nationale test og skal derfor møde dem med en positiv tilgang. Vi ser klart hvordan en tydelig præstationskultur præger ungdommen og skaber angst, stress osv. De nye karakterkrav til gymnasiet gør kun dette værre. Vi skal minimere præstationskulturen, hvor vi kan og skabe RO for den enkelte klasse i deres fælles vej mod øget læring, som kan ske såvel synligt som usynligt.”

 

Publiceret: 13. Oktober 2017 08:48

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
ANNONCER
Se flere