Kommunalvalg 2017
Tom Bytoft er klar til fire år mere i lokalpolitik og til at diskutere børnebyernes fremtid i valgkampen. Foto: Lars Norman Thomsen
Tom Bytoft er klar til fire år mere i lokalpolitik og til at diskutere børnebyernes fremtid i valgkampen. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

KV 2017: Toubroskolen har en fremtid

Socialdemokratiets Tom Bytoft løfter lidt af sløret for partiets oplæg til ny skolepolitik som præsenteres 27. februar

“Vi er enige om, at vi ikke kan fortsætte med den nuværende måde at drive vores skoler på, fordi børnetallet falder markant,” siger Tom Bytoft, Socialdemokratiets medlem af Børne- og ungdomsudvalget sammen med Niels Basballe.

“Vi” er Socialdemokratiet. Tom Bytofts indledende bemærkning er en første kommentar til et politisk udspil til fremtiden for børnebyerne i Norddjurs.

Socialdemokratiet nedsatte i 2016 et internt udvalg med Per Søjmark for bordenden, der i løbet af foråret 2017 skal komme med et socialdemokratisk bud på en fremtidig skolepolitik, herunder skolestruktur, som partiet kan bruge i den forestående valgkamp.

“Vi præsenterer vores udspil for partiet 27. februar, så jeg har intet mandat til at afsløre for meget på nuværende tidspunkt,” understreger Tom Bytoft om det tema, der bliver Kommunalvalgets hovedtema i Norddjurs Kommune.

Venstre tør ikke

Så ikke på nuværende tidspunkt varme bud på, om det største parti i den nuværende kommunalbestyrelse har planer om at lukke børnebyer.

“Jeg kan sige så meget, at Socialdemokratiet fortsat nærer varme følelser for vores børnebyer,” smiler han.

“Det gør vi, fordi vi anerkender, at de har den største betydning for et lokalsamfunds eksistens og identitet.”

Tom Bytoft har bemærket, at de nye folk omkring Borgerlisten Norddjurs også anerkender den nuværende struktur med børnebyer.

“Lidt af en kovending, og jeg har også bemærket, at en del af Venstre fortsat snakker om, at der skal lukkes skoler, men partiet tør tilsyneladende ikke sætte navne på. Måske, fordi der er i partiet slet ikke er enighed om, at der skal pilles ved den nuværende struktur.”

Brug for omtanke

Tilbage til Tom Bytofts indledende bemærkning, der ikke så lidt minder om det gamle, hæderkronede konservative slogan: “Forandre for at bevare”.

“Vi mener, at der er brug for omtanke, og hvad vi mener med det, bliver tydeligt, når vi præsenterer vores oplæg,” lover han, der har rundet de 62, men er klar på at tage fire år mere i kommunalbestyrelsen.

Toubroskolens fremtid

Tom Bytoft afslører dog, at Toubroskolens fremtid har fyldt meget i de drøftelse, som den socialdemokratiske kvartet har haft.

“Lige nu går der 69 elever på Toubroskolen, og det er ikke mange, men skolen får så 15 nye børn i det nye skoleår,” bemærker Bytoft, der tidligere har sagt til Lokalavisen, at han ikke vil være med til, at skolens bestyrelsesformand på et tidspunkt selv kommer og afleverer nøglerne til politikerne, som det var tilfældet med Voldby Skole.

“I vores oplæg holder vi fast i, at Toubroskolen har en fremtid, og det gør vi, fordi vi tror på, at fremkomsten af letbanen vil betyde yderligere bosætning i det område, der ligger tættest på den ny letbane. Derfor finder vi det tudetosset at snakke lukning af Toubroskolen, fordi vi så samtidig bliver nødt til at sige til borgerne, at der ikke kommer flere tilflyttere til, når letbanetogene begynder at køre fra oktober 2017. Det hænger jo ikke sammen at snakke højt og flot om bosætning og så lukke den skole, der ligger tættest på letbanestrækningen.”

Publiceret: 09. Februar 2017 12:20
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112