Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Her er fup og fakta: Nettet flyder over med skønhedsråd

Af Louise A. Poulsen
lap@sondagsavisen.dk
Sådan sikrer du dig mod dårlige råd
  • Vær kritisk over for, hvilken kilde rådet kommer fra. Er det en, der vil tjene penge på et produkt? Er det en, der har en uddannelse eller anden relevant erfaring inden for det område, personen taler om? Selvom personer selv har oplevet noget godt ved at spise, drikke eller smøre sig ind i visse ting, er det ikke sikkert, at det er sundt på lang sigt. 
  • Tjek, om personen, formidleren eller udbyderen står frem med sin rigtige identitet og sit rigtige navn og er til at finde eller komme i kontakt med. Det kan give en indikation af, om personen står ved sine råd. 
  • Enhver normal hud har noget, der popper op og forsvinder igen af sig selv efter kort tid. Se tiden lidt an, og søg læge for en vurdering, hvis det er et problem, der generer meget, og som fortsætter og måske forværres. 


Kilde: Jørgen Serup, overlæge i hudsygdomme

Prøv at skrive 'hvide tænder' på YouTube, og det vælter frem med råd om bagepulver, citronsaft, kokosolie og gurkemeje, som efter sigende skulle blege tænderne.

Men langt de fleste råd er ubrugelige, og man skal sortere kraftigt i informationerne, siger overlæge ved dermatologisk afdeling på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup.

“Det vrimler med såkaldte ekspertråd på de elektroniske medier, fordi enhver kan kanalisere hvad som helst ud. Rådene vælter frem som ukrudt, og det er meget vigtigt, at folk sorterer i dem. Problemet er, at det er svært for den almindelige forbruger at vurdere, hvad der er et godt og et dårligt råd,” siger han og nævner et eksempel:

“Det kan godt være, at man kan se i en video, at citronsaft bleger tænderne. Og måske får man selv et hvidere smil, når man prøver rådet. Men i videoen ser man bare ikke, at citronsaften ved gentagen eller hyppig brug ødelægger emaljen, og at tænderne efter noget tid kan blive endnu mere misfarvede.”

Alternative kostplaner

Netop de dårlige råd og selvbestaltede eksperter ønsker det videnbaserede medie Videnskab.dk at gøre op med på en ny YouTube-kanal, som de kalder 'Skønhedslaboratoriet'.

Her rydder værten Cecilia Demant op i fup, fakta og myter om sundhed og skønhed, fortæller Peter Hyldgård, der er udviklingschef på Videnskab.dk.

“I gamle dage lyttede folk først til myndighederne og så TV Avisen, og så var alt fint. I dag lytter mange til bloggere, youtubere og andre selvbestaltede eksperter. Det har den konsekvens, at nogle stopper med at drikke mælk, og andre sætter deres børn på alternative kostplaner, så de bliver fejlernæret. Videnskab.dk er sat i verden for at vise, hvad der er op og ned, og det gør vi ved at tale med forskere, der virkelig ved noget om de her ting,” siger han. Videnskab.dk garanterer, at der ikke er sponsoreret indhold på 'Skønhedslaboratoriet', som er en del af Videnskab.dk og støttet af Nordea-fonden.

Kopattesalve var hot

Eksemplerne på råd, der er frit tilgængelige på nettet, men som man ikke bør følge, er flere. Overlæge Jørgen Serup nævner midler med høj koncentration af mælkesyre, som nogle anbefaler at fjerne tatoveringer med, men som giver syreætsninger af huden og ar.

“Der er også lovprisninger af produkter, som måske ikke gør direkte skade, men som er mere eller mindre virkningsløse og spild af forbrugerens penge. En overgang var kopattesalve det helt store alternativ i dermatologien, og folk troede, at det kunne helbrede for eksempel psoriasis. Men det er jo bare en fugtighedscreme. Der er mange, som har 'set lyset', og som i helt ukritisk personlig begejstring missionerer for noget, der ikke virker på andre – ud over måske rent subjektivt,” siger Jørgen Serup og advarer om, at mange råd bunder i skjulte reklamer, hvor nogen forsøger at sælge noget.

Den dagsorden nikker Kirstine Jacobsen, der er projektleder på 'Skønhedslaboratoriet', genkendende til.

“For eksempel er der myter om, at aluminium i deodorant er skadeligt, og det forsøger nogle at sælge deres produkter på. Men vi kan afkræfte, at det er skadeligt. Vores opgave er at få be- eller afkræftet alle de råd og myter, der florerer, så folk ikke bliver skadet af for mange vitaminer eller ødelægger deres tænder,” siger Kirstine Jacobsen.

Ingen straf til dårlige råd

Hun mener ikke, at der ligger ond vilje bag de mange misinformationer.

“Generelt er folk ikke ude på at skabe problemer for andre. De vil bare give deres positive oplevelser med hud-, hår- og tandpleje videre og er ikke opmærksomme på, at deres råd kan være skadelige. Deres gode intentioner ender uheldigt, når de ikke har baggrundsviden nok,” siger hun.

Ifølge Jørgen Serup kan det være svært for forbrugerne at skelne mellem de eksperter, der rent faktisk ved noget, og dem, der ikke gør, men udtaler sig alligevel. Og det er et problem.

“Hvis man er privatperson og taler via en YouTube-kanal, kan man ikke drages til ansvar, hvis rådet går galt. Man kan næsten sige hvad som helst, der kan gøre skade på folk, uden at man kan komme efter den, der giver rådet,” siger han.

Publiceret: 17. Juni 2017 06:00
Leveret af Lokalavisen
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere