Norddjurs borgmester Jan Petersen (S) er mandag formiddag med til at protestere mod et folketingsflertals planer om at sige ja til havbrug. Foto: Lars Norman Thomsen
Norddjurs borgmester Jan Petersen (S) er mandag formiddag med til at protestere mod et folketingsflertals planer om at sige ja til havbrug. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Havbrug: Protestaktion til havs ud for Hjelm

Lokalpolitikere, miljøforkæmpere og lokale beboere mødes mandag formiddag på havet for at protestere mod et folketingsflertals planer om at sige ja til havbrug

  • Protestaktionen sker i et samarbejde mellem: Levende Hav, Greenpeace, Danmarks Sportsfiskerforbund, BLAK, Havbrugsgruppen Ebeltoft, Endelavegruppen, DN-syddjurs, DN-Norddjurs

Mandag stævner en samling fartøjer ud fra Øer med kurs mod et område tæt på øen Hjelm. Med ombord er en bred forsamling af organisationer, politikere og lokale beboere.

Formålet er ikke, som en anden fredløs Marsk Stig og hans mænd at gå ombord på den historiske ø i Kattegat på flugt fra kongemagten og etablere falskmønteri.

Derimod håber deltagerne en sidste gang på at kunne råbe politikerne på Christiansborg op, før et flertal sandsynligvis siger ja til havbrug i danske farvande.

Lokalt er der søgt om tre havbrug: ved Anholt, ved Glatved og ved Rugård. Det er de to firmaer Snaptun Fisk Export og Hjarnø Havbrug, der er ansøgere.

De tre havbrug vil tilsammen hvert år pumpe 400 tons kvælstof, eller hvad der svarer til urenset spildevand fra ca. 80.000 personer, direkte ud i  området, ifølge modstanderne.

Oven i det skal der lægges 48 tons fosfor, ca. 5.000 tons organisk materiale og et ukendt omfang af antibiotika til behandling af burfiskene, hævder de protesterende, som har noget nær fuldtonet politisk opbakning i både Norddjurs Kommunalbestyrelse og Syddjurs Byråd. 

Protestarrangementet foregår ombord på fiskekutteren Anton, der tilhører foreningen Levende Hav.

På dækket borgmester Jan Petersen (S), Norddjurs Kommune.

Med på turen for at give sin opbakning til kende vil også være byrådsmedlem i Syddjurs, Torben Therkelsen (V), borgmester på Samsø, Marcel Meijer og formand for teknisk udvalg på Samsø, Michael Kristensen (begge S).

Publiceret: 15. Maj 2017 01:12
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Kalø Vig
Seneste
Lokalavisen Kalø Vig
Mest læste
Lokalavisen Kalø Vig
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt