Kim Hougesen (tv) og formand og daglig leder Kim Thomsen, Hornslet Motion, glæder sig over medlemmerne strømmer til de nye lokaler i Dalgaardsparken i Hornslet. Foto: Lars Norman Thomsen
Kim Hougesen (tv) og formand og daglig leder Kim Thomsen, Hornslet Motion, glæder sig over medlemmerne strømmer til de nye lokaler i Dalgaardsparken i Hornslet. Foto: Lars Norman Thomsen
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Fitness: Kølige vinde blæser i Dalgaardsparken i Hornslet

Hornslet Motion har mere end fordoblet medlemstallet et år efter flytningen til de spritnye lokaler i Dalgaardsparken

“Kan du ikke skrive, at det er blevet køligere i Hornslet Motions lokaler,” spørger formand Kim Thomsen med et grin.

Med henvisning til, at foreningen Hornslet Motion, der i 2019 kan fejre 30 års jubilæum, netop har investeret i et godt indeklima med air condition og ventilation med pollenfiltre.

“Det har kostet foreningen en lille halv million kroner,” supplerer bestyrelsesmedlem Kim Hougsen.

Flytning - en succes

maj 2016 kunne Hornslet Motion indvie et 800 kvadratmeter stort fitnesscenter i Dalgårdsparken ved indgangen til Hornslet fra Aarhus-siden (overfor Rema 1000). Flytningen fra lokaler i Hornslet Idræls- og Kulturcenter har været en medlemsmæssig succes.

“Vi havde i omegnen af 450 medlemmer, før vi flyttede. Nu er vi oppe at snuse til de 1.000,” fortæller Kim Thomsen.

“Medlemstallet veksler lidt, fordi man kan være medlem med forskellige tidshorisonter, men vi kan glæde os over, at vi mere end har fordoblet medlemstallet, og det er langt over forventning,” siger Kim Hougesen.

De nye lokaler, der har kostet nær de 7 mio. kroner, har god plads til både styrke- og holdtræning. En stor del af anlægssummen kunne Hornslet Motion trylle frem fra bankbogen.

Omklædningsfaciliteterne er fine, og et cafémiljø i relation til indgangsparti og skranke, hvor man kan nyde en vand, drikke en kop mokka eller blot 'varme ned' gør miljøet foreningsvenligt og attraktivt i en ellers meget individuel idrætsgren, hvor udøverne traditionelt kan træne, når det behager dem uden at være afhængige af holdkammerater, som i holdidrætsgrene som i fodbold og håndbold.

Rækker langt ud

15-16 veluddannede instruktører er med til at komplettere Hornslet Motion, hvor Kim Thomsen, tidligere politimand, er ankerpunktet.

“Uden Kims entusiasme og overblik, havde vi slet ikke været der, hvor vi er i dag. Sådan er det bare,” siger Kim Hougesen.

Kim Thomsen fungerer som lønnet leder af lokalerne i Dalgaardsparken.

Med næsten 1.000 medlemmer skal der være en fast daglig ledelse for at fastholde momentum.

“Vi har en stærk organisation og en god opbakning fra vores medlemmer,” siger Kim Thomsen.

Medlemmerne er i alle aldre. Unge mennesker kan selv komme i lokalerne, når de er fyldt 15 eller fra det år, hvor de fylder 15.

“Vi har medlemmer, både kvinder og mænd, i alle aldre, og selv om hovedparten kommer fra det gamle Rosenholm, så har vi især de sidste år fået mange nye fra Løgten-Skødstrup området og Ugelbølle, men også fra andre dele af Syddjurs,” siger Kim Thomsen.

Investeringen på 7 mio. kroner har ikke været bundet op på, at medlemstallet skulle fordobles.

Den slags kamikazeøkonomi skal ikke kendetegne Hornslet Motion, understreger 2 x Kim, der dog ikke har planer om at bygge til lige med det første.

“Vi har mulighed for at bygge til, men næste projekt hedder flere parkeringspladser. Dem har vi alt for få af, men heldigvis har vi en aftale med Rema 1000 om, at det er okay at benytte deres parkeringsplads,” siger Kim Hougesen.

Publiceret: 09. August 2017 11:15

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
ANNONCER
Se flere