Traditionen med mortensaften stammer ifølge religion.dk fra historien om munken Martin af Tours, på dansk Morten, der gemte sig i en gåsesti, fordi han ikke ville være biskop. Gæssene afslørede hans gemmested, og som hævn opfordrede han hver familie til en gang om året at spise gås til middag. Gåsestegen er i dag udskiftet med and. Foto: Colourbox
Traditionen med mortensaften stammer ifølge religion.dk fra historien om munken Martin af Tours, på dansk Morten, der gemte sig i en gåsesti, fordi han ikke ville være biskop. Gæssene afslørede hans gemmested, og som hævn opfordrede han hver familie til en gang om året at spise gås til middag. Gåsestegen er i dag udskiftet med and. Foto: Colourbox
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Er mortensaften på vej i graven?

Kun lidt over hver fjerde dansker spiser and mortensaften. Går traditionen i glemmebogen, mister vi en del af den danske madkultur, mener madekspert

Af Maren Urban Swart
mas@sondagsavisen.dk
Her er der and på bordet

22 procent af dem, der bor i storbyer med over 100.000 indbyggere, spiste mortensand sidste år, mens 36 procent af dem, der bor på landet, gjorde det.
Omkring 20 procent af de 19-49 årige spiste mortensand sidste år, mens 35 procent af de 65-80-årige gjorde det. 
Kilde: Epinion for Madkulturen, 
2.312 svar

Fredag den 10. november er det mortensaften, hvor traditionen foreskriver, at der skal andesteg og brunede kartofler på tallerkenen. Noget tyder dog på, at traditionen så småt er ved at uddø. Tal fra Madkulturens Madindeks 2017 viser således, at kun 27 procent af danskerne fejrer mortensaften, og det er de ældre og dem på landet, der hiver tallet op.

“Tidligere var mortensaften generalprøven på juleaften, hvor man glædede sig til at få and. Sådan er det ikke i dag, hvor det at spise and ikke på samme måde betragtes som noget eksklusivt, og det at tilberede en hel and er mest noget, man gør på landet. Samtidig falder halloween og mortensaften meget tæt på hinanden. Og vi kan se, at mens de unge griber de amerikanske mærkedage, holder de ældre mere fast i de traditionelle danske,” siger direktør for Madkulturen Judith Kyst.

Dårlig placering

Ud over at mortensaften karambolerer med halloween, er det også en hæmsko, at den kan falde på en hverdag, påpeger Judith Kyst.

“Der er ingen tvivl om, at det også har betydning, at den kan ligge på en hverdagsaften. Det samme gør aftenen inden store bededag, men det er alt andet lige lettere at købe et par hveder, end det er at lave en hel andesteg,” siger hun.

En kompliceret størrelse

At mortensaften er på retur i en tid, hvor mormormad ellers er i høj kurs, mener kok og madskribent Katrine Klinken også skyldes, at det at lave hjemmelavet mad i dag skal gå hurtigere, og at en andesteg er mere udfordrende end eksempelvis æbleflæsk eller tarteletter.

“Selvom de ældre kan tilberede en andesteg uden at gå i koma, må det alligevel betragtes som ret kompliceret, og derfor udskyder man det til jul, hvor man virkelig fejrer den hjemmelavede mad,” siger hun.

Katrine Klinken mener, at vi har brug for gentagelser og ritualer, men begræder ikke, at man er holdt op med at fejre mortensaften, så længe det erstattes af andre traditioner med anden god hjemmelavet mad.

“Ligesom mortensaften er sankthans også på retur, men så kommer der noget andet op. Problemet opstår først for alvor, hvis traditionerne ikke erstattes af noget andet, som kan samle familie og venner, eller hvis de kun erstattes med kulørt slik og grøn sodavand,” siger hun.

Et tab for dansk madkultur

Selvom fællesskabet holdes i hævd, når gamle traditioner erstattes af nye, eksempelvis halloween, risikerer man, at noget går fløjten, understreger Judith Kyst.

“De gamle traditioner er behæftet med madtraditioner og sæsonbetonede råvarer. Mister vi mortensaften, mister vi en del af den danske madkultur, og det kan blive en kæmpe produktionsudfordring, hvis salget af andesteg kun peaker ved jul,” siger hun.

Judith Kyst er spændt på, om tendensen fortsat vil pege i retning af, at mortensaften er på v ej i graven, næste gang Malkulturen måler på det.

“Vi har ikke foretaget en tilsvarende undersøgelse før. Måske er det bare en fase i de yngre generationers liv og noget, de vil omfavne senere. Sker det, er jeg helt sikker på, at vi vil se en nyfortolkning af mortensand, ligesom man eksempelvis har set med frikadeller,” siger hun.

Publiceret: 05. November 2017 09:00
Leveret af Lokalavisen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere