Delebilerne har vundet mere frem i Syddjurs - her i Feldballe - end i Norddjurs, hvor der kun er et projekt oppe at køre i Nørager. Arkivfoto: Lokalavisen
Delebilerne har vundet mere frem i Syddjurs - her i Feldballe - end i Norddjurs, hvor der kun er et projekt oppe at køre i Nørager. Arkivfoto: Lokalavisen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Delebil: Auning vil søge penge i kommunal pulje

Af John Pedersen

Det skal være nemmere at få skudt et projekt med delebil i gang i Norddjurs Kommune, hvor det hidtil kun er blevet til et enkelt, i den aktive landsby Nørager.

Kommunen har afsat 50.000 kroner til kick-start af nye delebil-projekter, der skal være med til at gøre det mere attraktivt for tilflyttere især fra større byer.

Det halter

Mens der i Syddjurs er dele-bil ordninger i gang i Feldballe, Mørke, Knebel og snart Ryomgård, så halter det lidt mere i Norddjurs.

Anja Dam Hedegaard, formand for Auning Beboerforening, fortæller, at man her arbejder intenst på at få et projekt ud og rulle og har holdt flere møder.

I næste omgang gælder det om at få skaffet lokale sponsorer til at få skaffet bilen.

Noddjurs Kommune udlodder 50.000 kroner i pulje, der skal være med til at kick-starte flere projekter med delebiler.
Noddjurs Kommune udlodder 50.000 kroner i pulje, der skal være med til at kick-starte flere projekter med delebiler.

Halvdelen i hus

Der skal 30.000 kroner hjem i sponsorater hvert år i en periode på tre år.

Halvdelen er der tilsagn om fra AuningBy.dk og borgerforeningen, mens den sidste halvdel skal hentes hjem ude i byen.

Og det er så den opgave, der venter folkene bag projektet her i de kommende uger.

Palle Mortensen, medlem af borgerforeningens bestyrelse, oplyser, at man naturligvis vil søge at få andel i delebils-puljen, som er på 50.000 kroner.

Af en pressemeddelelse fremgår, at man kan søge om 10.000 kroner frem til 1. januar eller til puljen er tom.

Lokal opbakning i Nørager

Anja Dam Hedegaard er overbevist om, at der vil blive en pæn interesse for at kunne “dele” bilen, når først den er skaffet til veje.

Det er da også den erfaring man har i Nørager, hvor man haft sin delebil ud at køre i omkring fire måneder.

Niels Erik Yde, medlem af arbejdsgruppen bag projektet fortæller, at flere og flere melder ind og booker bilen og det er en tendens man har set udvikle sig løbende siden starten.

I Nørager har man ikke uventet oplevet en meget stor lokal opbakning fra erhvervslivet, der virkelig har bakket op med sponsorstøtte til anskaffelse af bilen.

Delebilen holder parkeret centralt i landsbyen ved byens købmand.

Og uanset på hvilket tidspunkt af døgnet man skal “dele” bilen kan man hente den her og skaffe sig bilens nøgler i en box, hvortil man får en kode når man bestiller bilen.

Auning søger sponsorer

Som sponsor for en delebilordning får man dels sit logo ud og køre, men også mulighed for at vælge et antal medlemskaber, som man eventuelt kan vælge af dele ud til sine medarbejdere.

I Auning vil de næste par måneder vise, om det er lige så nemt at skaffe sponsorere som i Nørager.

Men formanden for borgerforeninen Anja Dam Hedegaard er overbevist om, at en delebil-ordning vil være et stort plus for Auning.

Publiceret: 11. September 2017 17:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt