Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Syddjurs: Aarhus Lufthavn – et guldæg venter

Af Steen Møller, Strandgårdshøj 21, 8400 Ebeltoft:

"Efter at Aarhus Kommune i årevis - her de seneste år med borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen - med arme og ben og samt ikke mindst det virkelighedsfjerne fata morgana om flytning af lufthavnen til Thomasminde - har gjort alt for at spænde ben for Djurslands lufthavn i Tirstrup, ser det nu endelig ud til, at Aarhus Kommune bider i det sure æble og massivt bakker lufthavnen op.

Det siger også sig selv, at når der er fire gange så mange rejsende fra langt mindre Aalborg, end der er fra Aarhus Lufthavn -  selv lufthavnen i Vágar på Færøerne er der mere liv i - så er der et enormt potentiale for udvikling af den østjyske lufthavn i Aarhus' opland, Tirstrup.  Et guldæg af muligheder venter blot på at få vinger

Desværre er det imidlertid lykkedes Aarhus Kommune ved hjælp af mistrivsel og udsultning af Tirstrup at sparke såvel Randers som Favrskov kommuner helt ud af ejerkredsen og ligeså til dels Norddjurs og Syddjurs Kommuner, som i dag hver kun ejer 4,99 procent, uagtet at lufthavnen ligger midt på Djursland. Aarhus Kommune har således mesterligt sat sig tungt på ejerskabet af lufthavnen og vil som ejer af mere end 90 % af aktierne desuden når som helst kunne tvangsindløse Norddjurs og Syddjurs Kommuner, så de bliver sat helt uden for døren og desuden går glip af de kommende års solide overskud. Ikke just en fjer i hatten for de vise fædre i de to Djursland kommuner, at de har ladet sig udmanøvrere af ”storebror” i Aarhus.

Men endelig ser det nu heldigvis ud til, at mange gode kræfter – ja, selv den ellers fodslæbende aarhusborgmester Jacob Bundsgaard - kappes om at byde sig til for at få del i den forestående rivende udvikling af Aarhus Lufthavn i Tirstrup, hvilket der er grund til at glæde sig over

Hvis man så også lige kunne forestille en videreførelse af motorvejshængslet fra E45 til Tirstrup og herfra videre ad motortrafikvejen mod Grenaa og Ebeltoft for ikke at tale om en genåbning af færgeruten Ebeltoft-Odden, så kunne man måske ligefrem igen forestille sig, at Djursland om end ikke ligefrem ville genopstå som ”verdens navle”, men i hvert fald komme lidt mere i centrum. Selv om der måske nok går et par år, mere elle mindre, før det sker."

Publiceret: 21. Oktober 2017 07:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
Bøger
Forsiden netop nu
ANNONCER
Se flere