Ulf Harbo
Ulf Harbo
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Har allerede brugt for lang tid til at trække tiden ud

Af Ulf Harbo, Enhedslisten Norddjurs, Norddjurs Kommunalbestyrelse:

"På kommunalbestyrelsesmødet 18. april 2017 er der 2 punkter om skoledagens længde. 

Der er et udbredt ønske blandt eleverne på vores skoler om, at skoledagen bliver kortere, og en undersøgelse for nylig viste, at det nu er 82 procent, som synes skoledagen er for lang. 

I Norddjurs har vi spildt mange ressourcer på at behandle lovens mulighed for at skoler kan forkorte skoledagens længde.

Først ville et flertal i BUU bestående af V, S og DF først slet ikke ville give skolerne mulighed for at bruge lovens muligheder for at forkorte skoledagens længde. 

Derpå skulle alle ansøgninger godkendes af BUU, men forvaltningen vurderede at de ansøgninger, der kom, ikke var lovlige, så de alle blev afvist. 

Men efter noget tid, hvor det er kørt på skinner, og skolernes meget grundige og flotte ansøgninger om at gøre skoledagen kortere for udvalgte klasser er blevet godkendt af BUU er flertallet nu klar til at overlade beslutningskompetencen til vores forvaltning. 

I Enhedslisten vil vi dog stadig, som vi har gjort fra dag et, mene, at det er bedst, at vi sparer på bureaukratiet og lader det være op til den enkelte skoles ledelse i form af bestyrelsen og skolelederen at administrere loven, i stedet for at lægge endnu en opgave på skole- og dagtilbudschefens skuldre. 

Hvis vi gør det, undgår vi også eventuelt bøvl imellem vores forvaltning og de enkelte skoler og gør det nemmere for skolerne at forkorte skoledagens længde til glæde for vores elever, som har nogle meget lange dage, som i den grad trækker tænder ud for en stor del af eleverne. 

Samtidig skal vi på dagens kommunalbestyrelsesmøde også tage stilling til, om vi vil lægge billet ind på et forsøg med at forkorte skoledagen på 50 skoler i hele landet. 

Socialdemokratiet har offentligt meldt ud at de vil foreslå, at det undersøges, om Kattegatskolen i Grenaa vil være en mulig ansøger.  

I Enhedslisten mener vi, at alle vores skoler skal have chancen for at blive forsøgsskole, hvis de ønsker det og vil minde om, at særligt vores skoler i vest har mange elever med meget lang transporttid, som gør deres skoledage endnu længere. 

Læs også:

http://norddjurs.lokalavisen.dk/norddjurs-bliver-skoledagen-kortere-/Lokale-nyheder/20160222/artikler/702239156/1462 

http://norddjurs.lokalavisen.dk/skoledebat-overraskende-fuldtallig-politisk-forbroedring-/Lokale-nyheder/20160303/artikler/160309714/1462 

http://norddjurs.lokalavisen.dk/skoledebat---norddjurs-hvorfor-opfoerer-forvaltningen-sig-som-en-juridisk-ridefoged-over-for-skolerne-/Lokale-nyheder/20160611/laeserbreve/160619900/1462

http://norddjurs.lokalavisen.dk/debat-norddjurs-lov-er-lov-og-lov-skal-holdes---men-kun-paa-udvalgte-omraader-i-norddjurs-/Lokale-nyheder/20160811/laeserbreve/160819904/1462  

http://norddjurs.lokalavisen.dk/debat-norddjurs---kv17-socialdemokratiet-vil-laegge-billet-ind-paa-%C3%A9n-forsoegsskole-/Lokale-nyheder/20170411/laeserbreve/170419862/1462"

Publiceret: 18. April 2017 14:11

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere