Henrik Holmsted Persen, ny formand/kontaktperson for Enhedslisten Norddjurs. Arkivfoto
Henrik Holmsted Persen, ny formand/kontaktperson for Enhedslisten Norddjurs. Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat Norddjurs: Biogas - Enhedslisten ikke del af kasinoøkonomi

Af Henrik Holmsted Pedersen, kontaktperson, på vegne af Enhedslistens bestyrelse i Norddjurs:

"Sagen om de abnorme mange millioner kroner blev i dag igen behandlet i Økonomiudvalget (ØK). Sagen blev udsat, idet ØK ønsker et møde med selskabet.

Det privatejede selskab Djurs Biogas A.m.b.a. ønsker, at borgerne i Norddjurs (ND) skal stille en Kommunegaranti på i alt 81,44 mio. kroner i garanti for et biogasanlæg. Forvaltningen beskriver selv den økonomiske risiko således: ”Som i det pågældende projekt vurderes at være høj”.

Endvidere skal biogasanlægget være ”økonomisk rentabelt”. Vurderingen fra Rambøll beskriver, at ”projektet er rimelig robust og rentabelt” og foreslår yderligere understøttende tiltag for at sikre kommunen. Altså svare garantien stort set til, at ND smider jetoner på spillebrættet i Kasinoet.

Fakta ind til videre er den, at kommunalbestyrelsen (KB) har sagt ja til en garanti på foreløbig 67,03 mio. kroner - forudsat, at rapporterne fra Rambøll og advokatfirmaet kan overbevise KB om en god økonomi i projektet. KB har således, i mangel på bedre viden, givet tilsagn om en garanti til et selskab, hvis andelshavere man ikke engang kendte. DET ER SIMPELTHEN HELT UHØRT.

Hele sagen om garantien må kræve en ny politisk debat i KB, da det nu klart fremgår af selskabets egne bemærkninger, at det kan blive aktuelt, at tilsætte energiafgrøder som eksempelvis græs og majs i biomasserne, dette for at opnå bedre regnskabstal. Ø finder det ikke hensigtsmæssigt, ej heller bæredygtigt, at der anvendes godt foder til fremstilling af biogas.

Ø finder fortsat, at biogasanlægget understøtter en uhensigtsmæssig dyreproduktion, en produktion, som ikke kan siges at være bæredygtig, eller gavne dyrevelfærden ude i staldene.

  • Ø finder fortsat, at den økonomiske risiko er alt for høj, og at et kollaps af selskabet får uoverskuelige økonomiske konsekvenser for borgerne i kommunen.
  • Ø finder, at KB ikke skal agere bank for private selskaber. Det er det vi har sat bankerne i Danmark til.
  • Ø finder ligeledes, at da det ikke er sikkert, at andelshaverne/leverandørerne kommer fra Norddjurs, så er det da endnu mere forkert at bevillige en kommunegaranti til andelshavere/landmænd som kommer fra andre Kommuner.
  • Ø stemmer derfor imod en eventuel kommunegaranti til de kommende KB møder."
Publiceret: 11. Januar 2017 11:33

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt