Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Havbrug - lokale MF'ere afsporer debatten med forkerte oplysninger

Af Thorkild Hansen, på vegne af Havbrugsgruppen Ebeltoft:

“Debatten om havbrug afspores af lokal MF'ers fejlagtige oplysninger.

Det er skuffende at læse artiklen i lokalpressen 6. juni, hvor tre lokale MF'er udtaler sig om havbrug og lov nr. 111 - forslag til ændring af lov om miljøbeskyttelse. Kim Christiansen (DF) giver bl.a. udtryk for, at debatten har været alt for ensidig, og der er pisket en stemning op, som har skygget for en saglig debat.

I modsætning til Kim Christiansen mener vi, at debatten i hvert tilfælde fra borgernes og interesseorganisationernes side, har været både nuanceret og saglig. Hvis noget skygger for en saglig debat, er det den form for politisering og vildledende udtalelser, som Kim Christiansen er citeret for i pressen.

Med lovens vedtagelse åbnes mulighed for forurening af lokale kystområder, hvor nye havbrug fremover tillades tæt ved kysten inden for den såkaldte basislinje, som opdeler havet i kystvande og havområde. Loven kræver til gengæld, at man helt eller delvist kompenserer for den lokale forurening med muslinge- eller tangproduktion, som i et vist omfang kan fjerne næringsstofferne. Da miljøloven også ændres, må de kompenserende anlæg placeres langt fra havbrugene, hvor forureningen sker.

Havbrugene, der er søgt om tilladelse til ved Djurslands Kyst, er ikke – som Kim Christiansen indikerer - omfattet af den nye lov L111.

Havbrugene kan som udgangspunkt etableres uden krav om kompenserende virkemidler, fordi de placeres uden for basislinjen. Der har man nemlig politisk besluttet, at der er et miljømæssigt råderum til at udlede 800 tons kvælstof, selvom officielle tal viser, at dette ikke er tilfældet , og at der er behov for at nedbringe forureningen for at nå de mål for havmiljøet, som er aftalt i samarbejdet med Østersølandene.

Kortet viser vandområde 1.6 Djursland, med opdeling i kystvande og havområde

Det er et faktum, at borgere, interessegrupper og kommunalpolitikere netop har medvirket til at gøre debatten både nuanceret og saglig. Debatten har da også åbnet nogle politikeres øjne for de uheldige følger af loven, som alt andet lige muliggør etablering af flere nye havbrug på trods af stor usikkerhed om, hvilke problemer det medfører for havmiljø og landbaserede erhverv, fx kystturisme. Debatten har bl.a. affødt samråd, eksperthøringer og ændringsforslag. Men desværre mangler der stadig ved lovens vedtagelse dokumentation og klare svar på en række meget væsentlige spørgsmål bl.a. det ”miljømæssige råderum”, virkemidlernes effekt, truslen fra lakselus og resistente bakterier, socioøkonomisk effekt m.v. Den store usikkerhed om havbrugs påvirkning af havmiljøet, kom stærkt til udtryk, da oplysning om bestående havbrugs store forbrug af antibiotika og risiko for resistente bakterier i kystvandene kom frem ved 3. behandling af loven.

Alligevel blev lovforslaget vedtaget, bl.a. fordi politikerne på Christiansborg tilsyneladende prioriterer interne politiske aftaler højere end hensynet til havmiljøet og vælgernes ønske om et rent havmiljø.

Vi har en klar forventning om, at lokalt valgte medlemmer af Folketinget, uanset partifarve, varetager Djurslands interesser. Selvom Kim Christiansen (DF), Britt Bager (v) og Leif Lahn (S) hævder at have gjort, hvad de kunne, er det skuffende, at de medvirker til vækstinitiativer og lovgivning, som åbner mulighed for udvidelse af en storforurenende havbrugsindustri ved Djurslands kyst.

Med afsæt i de meget store usikkerheder burde forligspartierne i stedet have taget det miljømæssige råderum og L 111 af bordet frem for at tillade øget forurening fra nye havbrug direkte i havmiljøet.

Kim Christiansen afsporer oven i købet debatten ved at politisere med udgangspunkt i forkerte oplysninger: ”Den her lov betyder ikke, at der kommer havbrug ud for Djurslands kyster med det samme. Den sætter blot rammer for, hvad havbrug i fremtiden skal leve op til”. Udtalelsen viser, at Kim Christiansen ikke ved eller bevidst undlader at oplyse befolkningen om, at loven netop ikke sætter rammer for etablering af anlæggene ved Djurslands kyster. Anlæggene placeres uden for basislinjen, og vil som udgangspunkt ikke være omfattet af loven om kompenserende virkemidler. Desværre overser politikerne tilsyneladende også, at otte nye havbrug, der er udpeget plads til, heraf fem i et havbrugsindustriområde ved Djurslands Kyst, vil indebære en tredobling af den årlige ørredproduktion og en tredobling af forureningen i forhold til de nuværende 20 mindre havbrug, der er placeret med stor spredning i de inde danske farvande. Altså en markant større påvirkning af havmlijø, kyster og badestrande end hidtil, og et scenarie der ikke er sikker viden om eller erfaring med.

Problemet med udledning af meget store mængder fækalier og foderrester samt tungmetaller og medicinrester, herunder brug af antibiotika og risiko for resistente bakterier forbigås i tavshed.

Derimod udtaler Kim Christiansen: ”Jeg vil meget gerne deltage i debatten – også på Djursland – men det er vigtigt, at det bliver en nuanceret debat, og det har manglet i alvorlig grad i den her sag. Blandt andet om lakselus, men der er ingen af havbrugene, som vil opdrætte laks, men derimod ørred. Og de bliver altså ikke ramt af lakselus. Så der mangler nogle nuancer”.

Kim Christiansens udtalelser er både usaglige og vildledende. Sandheden er, at lakselus allerede findes i danske havbrug, hvor den lever på ørred. Der er en reel risiko for spredning og infektion af lakselus i den store bestand af opdrættede ørreder i havbrugsindustribæltet, som påtænkes etableret ved Djurslands kyst, hvor en saltholdighed på over 20 0/00 giver optimale betingelser for, at lakselus kan udvikle sig.

Havbrugsgruppen Ebeltoft opfordrer Kim Christiansen til at læse et referat af seniorforsker ved DTU AKVA, Anders Koeds redegørelse til Miljø- og Fødevareudvalgets eksperthøring den 25. 04. 2017, hvoraf det fremgår, at: ”flere havbrug kan skabe problemer med lakselus”.

I bilag 25 til lovforslaget underbygger Anders Koed sin påstand med, at der er i 2014 er konstateret lakselus på regnbueørreder i tre af havbrugene i Horsens Fjord. Anders Koed konkluderer: ”Anvendes de norske grænseværdier som grundlag for, hvornår der er risiko for infektion og spredning af lakselus i forhold til havbrugsanlæg i Danmark, er der indikation på, at der er risiko for spredning og infektion af lakselus pga havbrug i Danmark ved visse af de allerede eksisterende anlæg.”

Vi vil meget gerne i endnu tættere dialog med vores lokale MF'er om, hvordan vi sammen fremadrettet på et oplyst grundlag kan forhindre udbygning af havbrugsindustrien i Danmark – specifikt ved Djurslands kyster. Vi ser frem til en fortsat saglig debat, herunder muligheden for udvikling af landbaserede anlæg, der synes at åbne interessante perspektiver."

Publiceret: 15. Juni 2017 12:09
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

ANNONCER
Se flere