Arkivfoto
Arkivfoto
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Debat: Danmark skal gå forrest i udviklingen af fremtidens fiskeopdræt

Af Trine Torp, Kirstine Bille, Mads Nikolajsen og Ulla Holm:

Læserindlæg skrevet af: Af Trine Torp - miljø- og fiskeriordfører for SF, Kirstine Bille (SF) - viceborgmester Syddjurs Kommune, Mads Nikolajsen (SF) – byrådsmedlem Norddjurs Kommune, og Ulla Holm (SF) – byrådsmedlem Samsø kommune

"Folketinget færdigbehandler her i maj den omstridte lov 111, der giver mulighed for at etablere nye havbrug og udvide eksisterende havbrug i danske farvande.

Det har store konsekvenser for os på Djursland og Samsø, og alle andre steder i Danmark, hvor havbrug kan komme på tale.

SFs holdning er klar: Fiskeopdræt skal foregå på land, hvor vandet kan behandles eller recirkuleres, så de ikke belaster havmiljøet.

Der er ingen fremtid i at ødelægge vores havmiljø. Heller ikke selvom regeringen synes, at vi bare belaster havmiljøet en lille bitte tålelig smule, hvis vi lemper reglerne.

Derimod er der en fremtid i at udvikle teknologien for landbaserede dambrug.

Overalt i verden er der problemer med havbaserede anlæg og ingen steder har de fundet en løsning.

Vi kan ikke løse problemerne med fiskeopdræt i havbrug. Tungmetaller, afføring, fosfor, kvælstof, medicinrester kan ikke kontrolleres i åbne bure, hvor havvandet flyder igennem.

Metoden har nået sit højeste udviklingstrin, og det er en katastrofe. At lade muslinger æde sig gennem fiskelort, løser ikke problemerne med lakselus, medicinrester, resistente bakterier, og kobber. Til gengæld vil de kompenserende marine virkemidler (altså muslingefarmene) isoleret set medføre: Beslaglæggelse af havområder, mulig forringelse af landskabelige værdier, øget udledning og bundfældning af organisk stof, lokal påvirkning af bunddyr samfund.

Problemerne breder sig i bogstavelig forstand som ringe i vandet.

Havbrug er en ulmende miljøkatastrofe for vores havmiljø og vores kystmiljø, og det får langsigtede konsekvenser for vores badevand, vores turismeerhverv, vores fiskebestande og vores fugleliv.

Derfor siger SF Nej til havbrug og ja til landbaserede dambrug.

Løsningen for fremtidens fiskeopdræt ligger i at hive produktionen på land, og satse på en bæredygtig fremtidig teknologi inden for fiskeopdræt.

Det er der en fremtid i."

Publiceret: 17. Maj 2017 14:45
¨

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Kalø Vig

Annonce
Annonce
ANNONCER
Se flere